Historien om Egons

Med mere end 30 års historie er Egons en af de mest erfarne operatører indenfor buskørsel i Danmark

Egons er 100% danskejet og har været drevet i mere end 30 år af familien Pedersen, i dag med Egon Pedersens søn, Mogens Pedersen som Adm. Direktør og eneejer. Med cirka 170 ansatte er Egons en af branchens største operatører på det danske marked.

Egon Pedersen etablerede Egons i 1982 med én enkelt minibus. Interessen og behovet for transport voksede hastigt gennem både 80´erne og 90´erne og i dag råder Egons over ca. 110 moderne busser og engagerer ca. 170 ansatte.  

Hovedsædet ligger fortsat i Slagelse, og grundet den store efterspørgsel er der samtidig oprettet filial i Svebølle, Ringsted, Skælskør samt en stor base i København.

Egons busser er topmoderne og kan rumme lige fra 1 til 80 personer. Det betyder også, at Egons kan tilbyde alle former for personbefordring inklusiv handicap- og sygetransport, speciel rute- og skolekørsel, selskabs- og turistkørsel. Se evt. præsentationsvideo her.

Foruden busservice, driver Egons selvstændigt rejsebureau. Egons Rejsebureau udgiver eget rejseprogram med spændende rejsemål i både ind- og udland. Egons er 100% ejer af SneXpressen.dk – udbyder af skikørsel direkte til 25 rejsemål i Alperne, både i Italien, Frankrig og Østrig.